• Akvaristik
    • Akvarier
    • Ferskvandsrejer
    • (Galleri)
  • Andre planter
    • Amorphophallus
    • Bregner
    • Orkideer
    • Palmer
    • Tillandsiaer
    • Andre
    • (Galleri)
  • Kødædende planter
    • Dionaea muscipula (Venus Fluefanger)
    • Drosera (Soldug)
    • Heliamphora (Soltrompet)
    • Nepenthes (Kandebærer)
    • Pinguicula (Vibefedt)
    • Sarracenia (Fluetrompet)
    • Utricularia (Blærerod)
    • Andre
    • (Galleri)
DanishDKEnglish (UK)

Kødædende planter

Kødædende planter findes over stort set hele verden og også i Danmark har vi nogle enkelte arter. Det er derfor også muligt at finde arter, der passer til både vinduet, drivhuset og udendørs.

I naturen er størstedelen af alle de kødædende planter i fare for udryddelse. Derfor må de under ingen omstændigheder samles op eller på anden måde forstyrres. Alle mine planter stammer fra kultiverede planter og har dermed ikke lidt skade på de naturlige populationer. Når det er sagt, så er det en oplevelse at se disse planter i naturen og kan klart anbefales hvis man får muligheden.

Dionaea muscipula

Dionaea muscipula (Venus Fluefanger)

Dionaea muscipula eller på dansk også kaldet Venus Fluefanger, er vel den plante de fleste tænker på i forbindelse med kødædende planter og nok også den mest berømte kødædende plante med hovedrollen i flere gyserfilm. Pasning af Dionaea muscipula (fluefanger) er desværre ikke helt nem, men den egner sig faktisk bedre til vores klima end mange andre steder.

- Nok en af de mest spændende arter af kødædende planter, der passer godt til haven eller drivhuset

Drosera Drosera (Soldug)

Dette er en gruppe med utroligt mange arter, der lever i næsten alle klimaer. Herhjemme er gruppen nok bedst kendt under navnet Soldug. Fælles for denne gruppe er, at de i vækstsæsonen lever meget vådt og sumpet. Nogle lever endda nærmest semiakvatisk med noget af planten under vand. Pasning af Drosera (soldug) planterne er oftest nem, men der findes undtagelser.

- En gruppe med masser af spændende planter til både begynderen og den mere erfarne
Heliamphora Heliamphora (Soltrompet)

Denne gruppe af kødædende planter stammer fra Syd Amerika og er nært beslægtet med blandt andet Sarracenia-arterne. De vokser på svært tilgængelige plateauer i bjergene og næsten alle arterne findes først efter 500 meter over havets overfalde. Pasning af Heliamphora (soltrompet) er udfordrende, hvor nogle har succes med at holde nogle arter udendørs.

- Mange meget fascinerende og flotte arter, der dog ikke egner sig til begynderen
Nepenthes

Nepenthes (Kandebærer)

Nepenthes-arterne anses af mange for at være den mest spektakulære og interessante gruppe af de kødædende planter. De er bestemt også blandt mine personlige favoritter. Den første art (Nepenthes madagascariensis) blev beskrevet i 1658 og siden da er adskillige andre arter blevet fundet og beskrevet, og der dukker jævnligt nye arter op. Pasning af Nepenthes (kandebærer) varierer meget fra art til art.

- Super spændende planter, hvoraf nogle endda kan holdes i vindueskarmen

Pinguicula

Pinguicula (Vibefedt)

Charles Darwin var manden, der beskrev denne slægt først, med arten Pinguicula vulgaris som det første medlem. Altså den art, der også findes i Danmark! Der findes nu over 70 beskrevne arter og de kan findes i store dele af verdenen fra den Arktiske cirkel ned over Europa og Nord Amerika og til Mexico. Pasning af Pinguicula (vibefedt) varierer meget mellem de forskellige grupper.

- Spændende planter, der især er kendt for deres flotte blomster og klæbrige blade

Sarracenia

Sarracenia (Fluetrompet)

Dette er en kendt og populær gruppe af kødædende planter fra Amerika. Planterne danner store tragte med et overhængende låg eller hætte og er i stand til at fange en stor mængde insekter. Blomsterne er også store og flotte og sidder enkeltvis på lange stængler. Der anses for at være 8 arter, men der findes et utal af underarter, varianter og hybrider. Pasning af Sarracenia (fluetrompet) er oftest nem.

- Mange interessante og nemme arter til haven eller drivhuset

Utricularia Utricularia (Blærerod)

Denne gruppe af kødædende planter er den mest vidtbrede og diverse, og der findes arter over stort set hele verdenen. Det er også den mest veludviklede og måske mærkeligste gruppe af kødædende planter. Planterne minder meget lidt om, hvad der ellers findes i planteverdenen, hvilket til tider har drillet forskerne. Pasning af Utricularia (blærerod) varierer meget mellem arterne.

- Indeholde mange spændende arter til terrariet og vindueskarmen, hvor mange flittigt vil blomstre
Andre kddende

Andre

Der findes en del andre arter af kødædende planter and de ovennævnte. Som oftest er det slægter, der kun indeholder en enkelt art, men ikke desto mindre er mange af dem meget spektakulære og eftertragtede. Pasning af Cephalotus, Drosophyllum, Byblis, Roridula med mere varierer meget.

- Nogle lidt mere specielle, men lige så interessante kødædende planter

 

Carnivorous Plant Web Ring
Previous Site
Next Site
International Carnivorous Plant Society
  • Kontakt
  • Hvem er jeg
  • Køb/lån af billeder
  • Galleri
© 2011-2014 a Piece of Nature - All rights reserved